Introduktion Ide og formål Målgruppe og fag Pædagogisk opbygning og ide Fra en enkelt lektion til projektforløb Ikke kun foran computeren Opbygning Indhold og temaer Pædagogisk og didaktisk funderede læringskategorier Udgangspunkter for læringsprocesser Redskaber til undervisningsdifferentiering Sammensæt materiale Skoletasken LogBog Indgange til arbejdet med Forbrugerrejsen Formulering af mål Elevernes arbejde Forslag til undervisningsforløb til Forbrugerrejsen Politisk forbruger Forbrug – behov eller livsstil Dine rettigheder som forbruger Fremtidens forbrug Projektarbejde med Forbrugerrejsen Trinmål i arbejdet med Forbrugerrejsen Lærervejledning til Forbrugerrejsen Introduktion Forbrugerrejsen er et internetbaseret undervisningsmateriale om unge som forbrugere. Det er udgivet og udviklet af COOP Danmarks skoletjeneste og Skolemedia. Materialet giver gennem tekster og billeder en række muligheder, anvisninger og forslag til at arbejde med forbrugertryghed, forbrugsvaner og forbrugerbevidsthed i undervisningen. Undervisningsmaterialet er gratis at benytte og må frit bearbejdes af lærere og elever. Indholdet er delt op i følgende temaer: Etik og miljø Forbrug og sundhed Livsstil Dine rettigheder Ide og formål Det overordnede formål med Forbrugerrejsen er at give eleverne en forståelse for de problemstillinger, der er omkring det at være forbruger, så de udvikler en selvstændig stillingtagen som grundlag for deltagelse i en diskussion om forbrug. Af andre formål kan nævnes: At eleverne får et nuanceret billede af deres egen rolle som forbrugere. At eleverne får en viden om sammenhænge i samfundet, der kan være medvirkende til, at de får en bevidsthed omkring deres forbrugerrolle At eleverne arbejder med forskellige interessemodsætninger og opnår evne til kritisk stillingtagen til problemerne. At eleverne bliver parate til at deltage i debatten og beslutningerne omkring forbrug og deres egen forbrugerrolle. At styrke elevernes kommunikative og kreative kompetencer Målgruppe og fag Målgruppen for undervisningsmaterialet er 7.- 9. klasse. På disse klassetrin kan materialet anvendes til faglige og tværfaglige forløb i dansk, samfundsfag og matematik. Materialets opgaver spænder over en bred vifte af arbejdsformer. Nogle opgaver giver mulighed for en at undersøge og eksperimentere, andre for at udarbejde en kunstnerisk og fri besvarelse, mens andre opgaver igen giver oplæg til diskussion, rollespil, essayskrivning og mange andre opgaveformer. Eleverne vil således gennem arbejdet med materialet kunne træne forskellige faglige arbejdsmetoder, fx inden for undersøgelse og informationsindsamling samt inden for mundtlig og skriftlig fremstilling. Pædagogisk opbygning og ide Den grundlæggende ide og målsætning bag materialets opbygning er at udnytte de digitale mediers indbyggede fleksibilitet og muligheder for interaktivitet til at skabe optimale læringsrum, der sætter den lærende i centrum. Forbrugerrejsen er et undervisningsmateriale, der er opbygget efter andre principper end normale undervisningsmaterialer. Dels er det opbygget, så du kan give eleverne mulighed for selv at vælge arbejdsområde og arbejdsmetode. Dels kan du som lærer gå ind og bruge det til lineære forløb, hvor du arbejder mere systematisk efter bestemte mål, som du har valgt ud og lagt ind i materialets elektroniske skoletaske til klassen, en gruppe elever eller den enkelte elev. Endelig kan materialet bruges i tværfaglige projektforløb. Mulighederne kan kobles, krydses og sammensættes, så de passer til den enkelte klasse og lærer. Fra en enkelt lektion til projektforløb Du kan udvælge få tekster og opgaver til en enkelt lektions undervisning. Flere af materialets opgaver, fx Den lykkelige forbruger, Hvem har ansvaret? og Hvordan måler man en forretnings kvalitet? er gode at tage som udgangspunkt, hvis du kun har kort tid til rådighed. Men materialet giver også mulighed for, at du kan stykke tekster og opgaver sammen til et projektforløb, der strækker sig over flere uger. En mulighed til et afgrænset arbejde er at tage udgangspunkt i et af titlens temaer og lade klassen arbejde med det materiale, der findes her, fx temaet Etik og miljø. En anden mulighed er, at du gennem søgefunktionen Sammensæt materiale skaber dit helt eget materiale, evt. i samråd med eleverne. Du kan søge på tværs af temaerne, så du fx får et materiale, der handler om reklamer og forbrug. Nedenfor kan du læse nærmere om Sammensæt materiale. Ikke kun foran computeren Selvom materialet er netbaseret, er det ikke hensigten, at eleverne skal sidde foran computeren hele tiden. Ganske vist gør computeren det muligt at inddrage animationer, lyd, filmklip og ikke mindst langt flere billeder og tekster at vælge imellem. Men computeren er ikke målet for undervisningen. Den er udgangspunkt for læreprocesser, der involverer dialog, undersøgelser, feltarbejde, eksperimenter, diskussion, kreativt arbejde og meget andet. Desuden kan teksterne naturligvis printes ud, så eleverne fx kan understrege eller tage noter til tekster, de arbejder med, eller så de kan tage et ark med den opgave, de skal løse, med sig derhen, hvor arbejdet skal foregå. Det er ikke nødvendigvis meningen, at eleverne skal sidde og læse foran computeren. Opbygning Et bærende element i Forbrugerrejsen er muligheden for at arbejde med flere forskellige læringsprocesser og -tilgange.   Indhold og temaer Materialet giver gennem tekster og billeder en række muligheder, anvisninger og forslag til at arbejde med eventyr i undervisningen. Indholdet er delt op i fire undertemaer: Etik og miljø Forbrug og sundhed Livsstil Dine rettigheder Etik og miljø Hvor lidt kan man nøjes med at fortælle en kunde om en vare? Og skal forbrug og forretninger bare handle om at tjene penge – eller skal man også tænke på fx miljøet og på fattige bønder i ulandene? I dette tema kan eleverne få indsigt i, hvilke regler der gælder – og hvornår det er op til folk selv at tage stilling til, hvad de vil købe, og hvad de ikke vil købe. Temaet handler også om, hvordan man som politisk forbruger kan være med til at påvirke forhold omkring miljø, arbejdsforhold, ulande mv. Forbrug og sundhed Kan man regne med, at den mad, man køber, har den kvalitet, den skal have? Eller risikerer man, at der er bakterier i kødet, sprøjtegifte i grøntsagerne, eller at havregrynene er gensplejsede? Temaet giver indsigt i, hvordan den mad, vi køber, bliver kontrolleret. Forskellige mærkningsordninger, varedeklarationer m.m. bliver også forklaret for at vise, hvordan man som forbruger kan holde styr på, at man ikke får noget, man ikke vil have. Livsstil Temaet fortæller bl.a. om, hvad der får os til at købe de ting, vi køber, og hvordan vores forbrug hænger sammen med den måde, vi lever på. Eleverne kan desuden få indblik i, hvilke virkemidler reklamerne bruger til at lokke forbrugerne i deres net. Temaet handler derudover om, hvad unge bruger deres penge til, og hvor mange penge unge har til rådighed. Endelig lægges der op til debat: Har vi strengt taget brug for alle de ting? Dine rettigheder Her kan man blive klogere på, hvilke rettigheder man har som forbruger. Både når man køber noget i butikker, og når man handler over nettet. Temaet giver desuden indblik i, hvad man har krav på at få at vide, før man køber en vare, og om hvor man kan klage, hvis man bliver snydt. Endelig gives der et overblik over, hvilke forbrugerorganisationer, der findes, og hvilke områder de hver især tager vare på. Pædagogisk og didaktisk funderede læringskategorier Materialet er bygget op omkring fire forskellige læringskategorier, der hver for sig repræsenterer en særlig tilgang til, oplevelse af og indsigt i emnet. De fire læringskategorier er: Oplevelse, Indsigt, Studieteknikker samt Produkter.   Her er en præsentation af kategorierne: Oplevelser, der giver eleven oplevelser i tekst, billeder og lyd, der motiverer og giver udfordringer til indlevelse, fordybelse og, fordybelse og nysgerrighed. Indsigt, der giver eleven faktuelle oplysninger og forklaringer, der giver mulighed for tilegnelse af kundskaber og hjælp til at danne overblik samt at opleve sammenhænge. Både som selvstændig kundskabstilegnelse og i relation til ord, begreber m.m. fra Oplevelse. Herunder et Leksikon med korte forklaringer af begreber i relation til emnet Studieteknikker, der giver eleven redskaber, der kan benyttes i tilegnelsen af materialet, og som giver mulighed for udvikling af færdigheder. Produkter, der giver eleverne ideer til at arbejde videre for at udvikle kreativitet og færdigheder, der passer både eleven og situationen bedst. Både Studieteknikker og Produkter er forsynet med henvisninger til Fælles Mål. Derudover indeholder materialet: en del med Opgaver, hvor eleverne får stillet konkrete opgaver og forslag til, hvordan de skal bearbejde materialet et Mediearkiv, der indeholder billeder og videoklip. Disse kan eleverne benytte til deres egne produktioner. Derudover vil billederne selvfølgelig også visuelt være med til at skildre situationer med tilknytning til emnet. Billederne er alle frikøbt og må derfor frit bruges i undervisningsøjemed. en Linksamling, der indeholder links, der kan være relevante i arbejdet, hvis noget skal uddybes. Alle links er kontrollerede og beskrevet med en kort annotering, så eleverne undgår at bruge unødigt megen tid på at surfe rundt på nettet. Udgangspunkter for læringsprocesser Inden for disse kategorier kan eleverne selv sammensætte deres undervisningsforløb. De kan skabe netop det forløb eller projekt, der tiltaler dem, og som de synes vil være spændende at arbejde med. Eleverne kan gå til opgaverne for her at finde ideer til, hvordan de kan arbejde med materialet. Men de kan også selv vælge deres udgangspunkt fra en af kategorierne. Nogle elever fænges af den gode historie, som de finder i Oplevelse. Andre vil have præcise facts, som fra Indsigt, til at indlede arbejdet med. Fra den enkelte tekst kan de, hvis de har brug for det, få hjælp til at komme videre under ’Kom videre-teksten’, der giver anvisninger til det videre arbejde med netop denne tekst. For andre igen kan en tændsats være beskrivelsen af en arbejdsmetode fra Studieteknikker, som skal afprøves, mens nogle bliver inspireret i at læse om, hvad arbejdet kan munde ud i, under Produkter. Fantasi og lyst har frit spil. Kategorierne rummer alle – og hver for sig – udgangspunkt for gode læreprocesser. Ikke alle elever kan som udgangspunkt selv forvalte deres egen læring. Og så må læreren træde til og støtte ved at hjælpe med at lægge tekster, opgaver, studieteknikker og forslag til produkter og udtryksformer i deres elektroniske skoletasker, så den type af elever også hurtigt kan komme i gang med deres arbejde. Redskaber til undervisningsdifferentiering Der tales i dag meget om de mange intelligenser og læringsstile, og forventningerne til skolens rummelighed er meget store – alt sammen udtryk for, at eleverne er forskellige og skal udfordres forskelligt. Den traditionelle klasseundervisning hvor alle skal lære det samme og arbejde med den samme bog, er på vej ud. Naturligvis kan man også differentiere med bøger, men et netbaseret materiale som Forbrugerrejsen giver mange flere muligheder for at tilrettelægge, så alle bliver udfordret ud fra deres forskellige behov og forudsætninger. Den måde, eleverne går ind i materialerne på og bruger fagenes metoder, er varieret og fleksibel, så hver elev i princippet kan vælge – eller blive vejledt til – at arbejde med stoffet på den mest hensigtsmæssige måde. Her tilbyder materialet en række redskaber. Det er redskaberne Sammensæt materiale, Skoletasken og LogBog. Ved hjælp af disse redskaber kan du som lærer uddelegere forskellige tekster og opgaver til eleverne i en klasse. Desuden kan sværhedsgraden inden for det samme emne i mange tilfælde differentieres. Man kan således søge og sammensætte materialer til hele klassen, til grupper og til den enkelte elev, så alle udfordres på deres eget niveau. De forskellige redskaber giver dig således mulighed for at styre undervisningen i den retning, du vil. Læs nærmere om de tre redskaber nedenfor. Sammensæt materiale Med funktionen Sammensæt materiale kan lærere og elever på en let og hensigtsmæssig måde udvælge og sammensætte netop det materiale, de ønsker at arbejde med. Ud fra en række kriterier – fag, niveau, læringskategori, emne, medietype – kan du finde materiale til et uendeligt antal undervisningsforløb. Du kan udvælge få artikler og opgaver til en enkelt lektions undervisning, eller du kan stykke materiale sammen til et projektforløb, der strækker sig over flere uger. Redskab til undervisningsdifferentiering Sammensæt materiale gør det desuden let at uddelegere forskellige tekster og opgaver til eleverne i en klasse. Desuden kan sværhedsgraden inden for det samme emne i mange tilfælde differentieres. Man kan således søge og sammensætte materialer til hele klassen, til grupper og til den enkelte elev, så alle udfordres på deres eget niveau. Tid til det væsentlige Sammensæt materiale giver flere fordele. Du sparer tid, fordi du forholdsvis let kan skaffe materialer til differentieret undervisning. Det giver dig bedre tid til at vejlede dine elever i deres arbejde. Eleverne sparer også tid, fordi de ikke behøver lede efter materialer, og det giver dem tid til fordybelse og læring. Under Vejledninger i topbjælken finder du uddybende vejledninger til, hvordan du bruger Sammensæt materiale. Skoletasken Skoletasken giver mulighed for at indsamle tekster og billeder fra materialet og gemme dem til senere brug. Her kan du gemme de ting, du finder på vej rundt i materialet, eller som du vælger ud gennem Sammensæt materiale. Elever lærer på mange forskellige måder. Nogle vil hurtigt udnytte materialernes mulighed for selv at pakke deres elektroniske skoletasker og finde de tekster, de vil arbejde med, samt udvælge passende Opgaver, Studieteknikker og Produkter. Andre elever vil stå mere tøvende over for de mange valg. Du kan som lærer tage hensyn til disse elever, idet du pakker deres skoletasker med tekster, opgaver, studieteknikker og produkter. Det giver dig mulighed for at sikre, at tekster og opgaver får en passende sværhedsgrad for den enkelte elev, der blot skal åbne sin skoletaske, læse de tekster der ligger her og løse de vedlagte opgaver. Du kan redigere i de tekster, du udvælger, ved at oprette en kopi. På den måde sørger du for, at den enkelte elev kun får de oplysninger eller instrukser, han eller hun skal bruge. Individuelle materialer Du kan overføre materialer til alle skoletasker, som du har navn og password til. Det betyder, at du som lærer kan gå ind og sammensætte materialer til den enkelte klasse, gruppe af elever eller til den enkelte elev. Du skal bare have en liste med navne og passwords på klassens elevers skoletasker. Når du vil sammensætte materiale til en elev, logger du ind som denne elev og lægger materiale i elevens skoletaske. Arbejder en gruppe elever sammen om et bestemt emne, kan de oprette en skoletaske til netop denne gruppe, og du kan som lærer dermed uddele materiale til gruppen af elever ved at logge ind gennem denne skoletaskes navn og password. Du kan også vælge at pakke et undervisningsmateriale til hele klassen. Det gør du ved at udvælge opgaver, som klassen skal arbejde med, og lægge dem i klassens skoletaske. Den enkelte elev eller gruppe af elever kan ligeledes sammensætte deres egne materialer og gemme dem i elevens eller gruppens skoletaske. Under Vejledninger i topbjælken finder du uddybende vejledninger til, hvordan du bruger Skoletasken. LogBog De fleste lærere kender problemet med at bevare overblikket over, hvordan eleverne arbejder, og hvad de arbejder med. Og det kan være svært for eleverne at overskue arbejdet, uden at læreren hele tiden skal komme og hjælpe dem. Her kommer LogBogen ind i billedet. LogBogen er et redskab til planlægning, styring og evaluering af undervisningsforløb og projektarbejde. Her får eleverne vejledning og hjælp til deres arbejde. De kan finde de punkter, de skal arbejde med, og der er plads til, at de kan skrive deres egne overvejelser og notater. I starten af et forløb noteres emnet, målet for arbejdet, og hvordan der skal arbejdes. Undervejs noteres både, hvad der planlægges, og hvad der gennemføres. Afslutningsvis kan logbogen bruges som dokumentation for, om det ønskede resultat er nået, hvordan projektet er gået, og hvad der kan gøres bedre. Overblik og fokus Logbogen støtter eleverne i deres arbejde. Den hjælper både dig og eleverne til at skabe overblik og fastholde fokus for undervisningen. Eleverne kan bruge logbogen til at holde styr på, hvad de skal arbejde med. Det giver dem mere overskud til at arbejde selvstændigt. Som lærer kan du følge arbejdet i grupperne gennem deres logbøger. Og du kan følge den enkelte elevs eller gruppes arbejde, når du har tid til det, i stedet for at styrte rundt i timerne. Et hurtigt kig i logbogen – så ved du, hvad de arbejder med og hvordan, og hvad du evt. skal følge op på i den kommende time. En logbog kan både udformes af den enkelte elev, af elevgrupper og kan føres fælles for en klasse. Du kan oprette lige så mange logbøger, som du har brug for alt efter arbejdsform, arbejdsområde, elevantal osv. Det er kun dem, der kender adgangskoden, der kan åbne en given logbog. Arbejdsmoduler – struktur til forløb En logbog skal have en struktur. Det får den gennem et arbejdsmodul, der kort sagt består af vejledning og hjælp til elevernes konkrete arbejde. I et arbejdsmodul finder man oplæg til overvejelser om et emne, konkrete spørgsmål at undersøge, henvisninger til bøger og andre kilder osv. I logbogen er der desuden plads til elevernes egne notater om arbejdet. Når du skal bruge nye logbøger til din undervisning, vælger du først et arbejdsmodul. Det kan være et arbejdsmodul, der tager udgangspunkt i et bestemt tema eller en særlig arbejdsform, fx projektarbejde. Du kan vælge et af de arbejdsmoduler, vi tilbyder fra Skolemedia, og bruge dem umiddelbart. Du kan også tilpasse dem, så de passer til lige netop dit undervisningsforløb, eller du kan udarbejde dine egne arbejdsmoduler fra bunden. Arbejdsmodulerne kan tilpasses elevgrupper eller enkeltelever og kan dermed bruges som redskab til undervisningsdifferentiering. LogBogen kan fx bruges til at skrive notater undervejs i arbejdet med et emne eller et projekt. Til Forbrugerrejsen er der udarbejdet følgende arbejdsmoduler:   Projektarbejde (7. kl. - 9. kl.) Tværfagligt gruppe-/projektarbejde Forbrug og livsstil (7. kl. - 9. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrugerlovgivning (7. kl. - 9. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og sundhed (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrugerens indflydelse (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde FDB og forbrugerrejsen (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og etik (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og miljø (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og reklame (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde   Her får eleven hjælp til, hvordan man kan gribe arbejdet med et af de fire emner an, samt anvisninger til, hvordan man kan arbejde projektorienteret med materialet. LogBogen i brug Du opretter selv nye logbøger og modtager adgangskode til dem i din mailboks. Logbøgerne vil herefter være aktive på nettet. Adgangskoderne giver du til de elever, der skal bruge de pågældende logbøger, og så kan de gå i gang med at lave deres helt egen logbog ud fra din skabelon. De kan fylde op med deres egne mål, overvejelser og resultater undervejs. Hver gang gruppen skal arbejde med deres emne, kan de ved et kig i logbogen lige tjekke, hvad de skal lave den dag. Dagens arbejde slutter også tit med et notat i logbogen om, hvad dagens arbejde har ført med sig, og hvordan arbejdet er gået. LogBogen kan bruges sammen med et hvilket som helst undervisningsmateriale. Digitale materialer, materialer i bogform, som rapporter fra ekskursioner m.v. Dokumentation af læring Når undervisningsforløbet er afviklet, har LogBogen stadig mange funktioner. Hele logbogen eller dele af den kan når som helst printes ud og gemmes som en rapport. Man kan også publicere logbogen på klassens eller skolens hjemmeside. Og du kan bruge elevernes logbøger til at dokumentere, hvad de har arbejdet med, og hvad de har lært – fx til teammøder, forældremøder og forældrekonsultationer. Det tager lidt tid at sætte sig ind i LogBogens funktioner, men den tid hentes hurtigt ind, når først du har lært at bruge den. Indgange til arbejdet med Forbrugerrejsen Forløbet startes med en fælles introduktion til emnet og materialet. Du kan fx indlede med at tegne et mindmap på tavlen for at indkredse, hvad eleverne umiddelbart forbinder med forbrug og forbrugerbevidsthed. I forhold til materialet er det vigtigt, at kategorierne Oplevelse, Indsigt, Studieteknikker, Produkter og Opgaver står lysende klart for eleverne, før de går i gang med at arbejde. De skal vide, hvad de kan finde under de forskellige punkter. Vigtigt er det også, at eleverne i introduktionen oplever mangfoldigheden både i indholdet og i mulighederne for, hvordan de kan arbejde med materialet. Et andet sted at starte er ved Indsigts-artiklen Den politiske forbruger under temaet Etik og miljø. Her får eleverne et indblik i, hvordan man som forbruger kan være med til at påvirke politiske forhold såsom miljø, arbejdsforhold, sundhed osv. De får dermed et udgangspunkt for at reflektere over og diskutere deres rolle som forbrugere. Formulering af mål Efter introduktionen kan du præsentere eleverne for nogle af de mål, klassen i fællesskab skal nå gennem forløbet. Inspiration til udvælgelse og formulering af målene kan hentes fra trinmål og læseplaner i det fag, I skal arbejde i. Disse mål kan fx være: Alle elever skal opnå viden om forbrugerrettigheder i Danmark Alle elever skal kunne beregne de reelle udgifter forbundet med køb på afbetaling Alle elever skal reflektere over, hvad der får dem til at købe de ting, de køber samt give denne refleksion et mundtligt eller skriftligt udtryk Alle elever skal analysere en reklame og dens virkemidler Alle elever skal deltage i en paneldiskussion omkring forbrugeradfærd Målene præsenteres og begrundes for eleverne. Eleverne skriver målene ned, evt. i deres logbog, så de kan vende tilbage til dem hele tiden. De er en form for ledetråd eller rød tråd til deres selvstændige arbejde med materialet. Vejen er ikke lagt med målene, for der er mange veje, der kan føre til at nå målene. Men de kan opfattes som ledestjerner, så eleverne ikke flakker rundt uden mål og med. Elevernes arbejde Efter denne fælles indledning skal eleverne indlede deres selvstændige arbejde. Du kan udvælge konkrete opgaver, produkter eller studieteknikker fra materialet, som hele klassen eller grupper af elever skal arbejde med. Men du kan også vælge at lade dem selv definere deres opgaver inden for den ramme, klassens fælles mål for arbejdet med materialet giver. Begge løsninger skaber gode muligheder for differentieret undervisning, idet du gennem redskaberne Sammensæt materiale og Skoletasken på en enkel og overskuelig måde kan uddelegere differentierede opgaver til elevgrupper eller enkeltelever. Nogle elever kan selv udvælge deres arbejdsområde, når de har surfet lidt rundt i materialet og opdaget mulighederne. Nogle elever vil falde over en eller flere artikler. Måske vil de finde ud af, hvad forskellige forbrugerorganisationer har som deres ansvarsområde, eller måske har de altid gerne villet vide mere om, hvordan reklamer egentlig får fat i deres målgrupper. Fra den enkelte artikel kan de, hvis de har brug for det, få hjælp til at komme videre under ’Kom videre-teksten’, der giver anvisninger til det videre arbejde med den enkelte tekst. Andre vil måske gå til opgaverne for her at finde bud på, hvordan de kan indkredse emnet. Eleverne kan også selv, evt. med inspiration i Studieteknikker eller Produkter, finde en arbejdsmetode, de vil afprøve, eller finde den form, som deres udforskning skal munde ud i. Mediearkivet kan både fungere som inspiration og som del af fx en collage eller powerpoint-præsentation om emnet. Men ikke alle elever kan som udgangspunkt selv forvalte deres egen læring. Her må du træde til og støtte ved at hjælpe med at lægge tekster, opgaver, studieteknikker og forslag til produkter i deres elektroniske skoletasker, så den type af elever også hurtigt kan komme i gang med deres arbejde. Du kan læse mere om brugen af skoletasker under Vejledninger i topbjælken. Nedenfor kan du finde forskellige forslag til undervisningsforløb til arbejdet med Forbrugerrejsen. Der er forslag til både korte forløb af få lektioners varighed samt til projektforløb, der kan strække sig over flere uger. Forslag til undervisningsforløb til Forbrugerrejsen Her kan du finde forslag til forløb til Forbrugerrejsen. Der er forslag til både korte forløb af få lektioners varighed samt til projektforløb, der kan strække sig over flere uger. Materialets opgaver rummer i sig selv mange forslag til, hvordan du kan arbejde med materialet. Flere af dem indgår i de undervisningsforløb, du kan finde nedenfor.   POLITISK FORBRUGER Indhold: Eleverne arbejder individuelt og i fællesskab med forbrugeres politiske indflydelse. Forløbet tager udgangspunkt i temaet Etik og miljø. Niveau: 7.- 10. klasse   Fag: Dansk og Samfundsfag Varighed: 1 til 3 lektioner à 90 minutter Trinmål: Dansk Efter 9. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. Samfundsfag Efter 9. klassetrin Menneske og stat Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen Fælles indledning: Mærkningsordninger Indled forløbet med at spørge eleverne, hvilke mærkningsordninger de kender – og få dem til at forklare, hvad de mærker, de nævner, betyder. Skriv forslagene op på tavlen i et mindmap. Brug evt. Aktivitetsarket Mærkningsordninger under Opgaver/Aktiviteter i temaet Etik og miljø. Her skal eleverne undersøge antallet af mærkningsordninger i deres lokale supermarked og diskutere, hvad antallet siger om supermarkedet. Evt. kan I nøjes med diskussionen uden den forudgående undersøgelse. Tjek på mærkningsordningerne Lad alle elever læse artiklen Mærkningsordninger – vejledning eller vildledning, som du finder under Indsigt i temaet Etik og miljø.   Udvælg syv elever til kort at fremlægge om en mærkningsordning for de øvrige elever i klassen. Individuelt arbejde: Min egen mærkningsordning Eleverne skal nu arbejde med, hvilke forhold ved en vare, der betyder noget for dem. Er det alene pris og kvalitet, der spiller en roller, eller har fx miljøhensyn, arbejdsvilkår for producenterne, sundhed, national oprindelse osv. også noget at skulle have sagt? Alle læser artiklen Den politiske forbruger, som ligger under Indsigt i temaet Etik og miljø. Stil krav til elevernes læseteknik, fx at de skal bruge understregning. Lad eleverne arbejde individuelt med opgaven Din egen mærkningsordning under Opgaver i temaet Etik og Miljø. Arbejdet skal munde ud i en mundtlig præsentation for en mindre gruppe af de øvrige elever. Sæt tid af til, hvor lang tid eleverne har til deres arbejde, så de ved, hvornår de skal fremlægge. En lektion á 45 minutter bør være tilstrækkeligt. Opgaven kan også gives for som hjemmearbejde. Fremlæggelse Når tidsrammen for det individuelle arbejde er brugt, skal eleverne fremlægge deres arbejder for hinanden i små grupper, som du har sammensat på forhånd. Sørg for, at der er god tid til fremlæggelserne, så der er plads til spørgsmål og kommentarer fra de øvrige elever. Fælles afslutning Rund forløbet af med fælles at diskutere, hvordan man som forbruger kan være med til at påvirke udbudet af varer. Videre arbejde Forløbet kan fx udvides med opgaven Hvem har ansvaret?, hvor eleverne skal forholde sig til, om det er producenter, forhandlere, forbrugere eller staten, der har ansvaret for, hvilke varer vi køber. De øvrige opgaver og artikler i temaet Etik og miljø rummer ligeledes gode muligheder for fordybelse i emnet. En hurtig oversigt over temaets indhold får du ved at klikke dig ind på temaoversigten i højre side af skærmen. Du kan ligeledes finde resumeer af både tekster og opgaver, når du går ind på en af disse læringskategoriers indholdslister. FORBRUG – BEHOV ELLER LIVSSTIL Indhold: Klassen arbejder fælles og individuelt med, hvordan forbrug og livsstil hænger sammen, og med hvordan reklamerne påvirker vores forbrug. Forløbet tager udgangspunkt i temaet Livsstil. Niveau: 7.-10. klasse   Fag: Dansk og Samfundsfag   Varighed: 1 til 3 lektioner à 90 minutter Trinmål: Dansk Efter 9. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider Samfundsfag Efter 9. klassetrin Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier Menneske og kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive forskellige livsformer Fælles indledning Indled forløbet med i fællesskab at læse artiklen Citater om unge og forbrug under Oplevelse i temaet Livsstil. Evt. kan du slå artiklens udsagn op på en overheadprojekter eller en digital projektor. Diskuter udsagnene – er eleverne enige eller uenige? Hvad får dem til at købe de ting, de køber?   Behov eller livsstil Ud fra den fælles indledning skal eleverne nu hver især reflektere over, hvad der ligger bag deres forbrug. Alle læser artiklen Behov eller livsstil, som de finder under Indsigt. Enkeltvis arbejder de herefter med opgaven Forbrug efter behov – eller forbrug efter livsstil. Når de har løst opgaven, skal de diskutere deres svar med hinanden i små grupper. I grupperne kan de herefter arbejde videre med en af disse opgaver: Hvem bruger hvad Vis mig din indkøbskurv Hjemmeopgave: Forbruget som spejl Som afslutning kan eleverne som hjemmeopgave få stillet opgaven Sig, hvad du forbruger – så skal jeg sige dig, hvem du er. Her skal de reflektere over, hvad deres eget forbrug siger om deres identitet og personlighed. Afslutning: Forbrug og lykke Som afslutning på forløbet kan klassen i fællesskab diskutere den problemstilling, der stilles op i opgaven Den lykkelige forbruger? Videre arbejde: Reklame og forbrug Som en fortsættelse af forløbet kan du lade klassen arbejde med, hvordan reklamerne påvirker vores forbrug. I temaet findes både artikler og opgaver, der kan bruges til dette emne: Indsigt: Reklamesprog Oplevelse: Den perfekte fest Reklamebilleder Hvad reklamerne siger…   Opgaver: Antireklamer Mærkevarer – vor tids afguder? Den uanstændige reklame Reklamens magt Et enestående produkt! Reklameslogans En perfekt fest? Videre arbejde: Undersøg klassens forbrug Forløbet kan desuden uddybes med undersøgelser af elevernes eget forbrug. Her kan du fx tage udgangspunkt i aktivitetsarkene: Forbrugsdagbog Undersøgelse af priser Er du prisbevidst? Prisbevidsthed   Samt i disse artikler under Indsigt: Børn og unge som forbrugere Statistik over unges forbrug De øvrige opgaver og artikler i temaet Livsstil rummer ligeledes gode muligheder for fordybelse i emnet. En hurtig oversigt over temaets indhold får du ved at klikke dig ind på temaoversigten i højre side af skærmen. Du kan ligeledes finde resumeer af både tekster og opgaver, når du går ind på en af disse læringskategoriers indholdslister. DINE RETTIGHEDER SOM FORBRUGER Indhold: Eleverne undersøger deres rettigheder som forbruger ud fra situationer, de selv har oplevet. Forløbet indeholder både diskussionsoplæg og skriftligt arbejde. Niveau: 7.- 10. klasse   Fag: Dansk   Varighed: 1 til 2 lektioner à 90 minutter Trinmål: Dansk Efter 9. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster bruge færdigheder og erfaringer fra responsarbejdet bevidst ved individuelt arbejde Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig. Fælles introduktion: Er du blevet snydt? Indledningen til arbejdet med dette forløb er en fælles brainstorm på, om og i så fald hvornår, eleverne har følt sig snydt som forbrugere. Lad eleverne fortælle om deres oplevelser – og spørg også til, om de fandt ud af, om de eller den anden part havde retten på sin side. Tjek på rettighederne Ud fra deres egne oplevelser skal eleverne nu sætte sig ind i, hvilke rettigheder og pligter, man har som forbruger. Har de ikke oplevet at føle sig snydt, kan de tage udgangspunkt i en af de tre tema-tegnefilm, der fortæller en historie om et forbrugerrettighedsspørgsmål. Ud fra deres egen eller filmens historie skal de skrive en novelle eller en artikel, der fremstiller sagen – samt en fiktiv slutning ud fra, hvad eleven finder ud af omkring de rettigheder, han eller hun ville have haft i situationen. Under Indsigt i temaet Dine rettigheder kan eleverne finde oplysninger om forbrugerrettigheder i forskellige forhold i artiklerne: Varedeklarationer Mærkning af varer – vejledning eller vildledning? Loven om markedsføring Ret og pligt som forbruger Fjernsalg og e-handel Markedsføring for børn og unge Hvem varetager forbrugernes sag? Artiklernes problemstillinger kan måske også virke til at gøre dem opmærksomme på situationer, hvor de er blevet snydt uden at vide det. Sæt eleverne til to og to at give respons på hinandens historier/artikler undervejs i skriveprocessen. Saml de færdige historier i en udgivelse ”Til skræk og advarsel’, så de andre elever kan høre om de andres erfaringer fra forbrugerlabyrinten. Historierne kan evt. hænges op på opslagstavlen eller lægges ud på skolens intranet. Videre arbejde: Opgaver om forbrugerrettigheder Følgende opgaver i materialet har forbrugerrettigheder som centralt aspekt og kan bruges til at uddybe emnet og arbejde videre med den viden, eleverne har opnået gennem artiklerne fra Indsigt: Pjece om forbrugerrettigheder Det er også for dårligt… Forbrugertryghed – for dig? Hvem har ansvaret?   Aktivitetsark Sikrer du dig som forbruger?   FREMTIDENS FORBRUG Indhold: Klassen arbejder med, hvordan de forestiller sig fremtidens forbrugersamfund – og dermed også med, hvad de som fremtidens forbrugere skal være opmærksomme på. Forløbet indeholder både fælles og individuelle arbejdsformer.   Niveau: 7.- 10. klasse   Varighed: 3 til 6 lektioner à 90 minutter Fag: Dansk Trinmål: Dansk Efter 9. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst Fælles introduktion Slaraffenland af muligheder eller skrækscenarium af risici? Det er yderpunkterne i de mange forestillinger, man kan gøre sig om fremtidens forbrugersamfund. Som lektier har eleverne læst artiklen Fremtidens dagligvareindkøb under Oplevelse i temaet Forbrug og sundhed. I fællesskab laver I en brainstorm på, hvordan eleverne forestiller sig, at indkøb af dagligvarer kommer til at foregå i fremtiden. Del tavlen op i to og prøv at skrive fordele på den ene halvdel og ulemper på den anden om hver af de ting, der bliver foreslået. Eleverne er sikkert ikke enige om, hvad der er fordele og ulemper, men denne uenighed er et godt udgangspunkt for diskussion. Hvad er kvalitet? Del eleverne op i mindre grupper og lad dem arbejde med opgaven Hvordan måler man en forretnings kvalitet?, som ligger under Opgaver i temaet Dine rettigheder. Denne opgave har to formål: for det første at gøre eleverne opmærksomme på, hvad de opfatter som en kvalitet ved en dagligvareforretning. For det andet at få dem til at reflektere over, hvilke kvaliteter og muligheder de nødigt vil miste som forbrugere. Saml i fællesskab op på, hvad grupperne er nået frem til. Hjemmeopgave: Tanker om fremtidens dagligvareindkøb Som afslutning på forløbet kan eleverne som hjemmeopgave få stillet opgaven Tanker om fremtidens dagligvareindkøb. Her skal de ud fra den indledende artikel, Fremtidens dagligvareindkøb, give deres bud på, hvordan fremtidens dagligvareindkøb kommer til at se ud. Det er op til eleverne selv, om de vil skrive om deres forhåbninger til eller skrækforestillinger om fremtidens dagligvareindkøb. PROJEKTARBEJDE MED FORBRUGERREJSEN Materialet er oplagt til projektarbejde, fordi mangfoldigheden i tekster og arbejdsformer giver en bred vifte af muligheder for, at eleverne selv definerer deres emne, arbejdsproces og mål. Indgange til arbejdet Forløbet startes med en fælles introduktion til emnet og materialet. Du kan fx indlede med at tegne et mindmap på tavlen for at indkredse, hvad eleverne umiddelbart forbinder med forbrug og forbrugerbevidsthed. I forhold til materialet er det vigtigt, at kategorierne Oplevelse, Indsigt, Studieteknikker, Produkter og Opgaver står lysende klart for eleverne, før de går i gang med at arbejde. De skal vide, hvad de kan finde under de forskellige punkter. Vigtigt er det også, at eleverne i introduktionen oplever mangfoldigheden både i indholdet og i mulighederne for, hvordan de kan arbejde med materialet. Formulering af mål Efter introduktionen kan du præsentere eleverne for nogle af de mål, klassen i fællesskab skal någennem forløbet. Inspiration til udvælgelse og formulering af målene kan hentes fra trinmål oglæseplaner fra det fag, I skal arbejde i. Her er der taget udgangspunkt i fagene dansk og samfundsfag. Disse mål kan fx være: Alle elever skal opnå indsigt i, hvordan man kan få indflydelse som forbruger Alle elever skal deltage i en paneldiskussion omkring forbrugeradfærd Alle elever skal opnå viden om, hvordan livsstil og normer har indflydelse på en persons forbrug Alle elever skal udarbejde både en skriftlig og mundtlig fremstilling af deres individuelle arbejde Målene præsenteres og begrundes for eleverne. Eleverne skriver målene ned, evt. i deres logbog, så de kan vende tilbage til dem hele tiden. De er en form for ledetråd eller rød tråd til deres selvstændige arbejde med materialet. Vejen er ikke lagt med målene, for der er mange veje, der kan føre til at nå målene. Men de kan opfattes som ledestjerner, så eleverne ikke flakker rundt uden mål og med. Elevernes arbejde Efter denne første startfase skal eleverne mere på banen. De skal have lov til at bruge lidt tid på at surfe rundt i materialet, se, fornemme og opdage mulighederne. Nogle elever vil falde over en eller flere artikler. Måske vil de finde ud af, hvad livsstil betyder for, hvad man køber. Eller måske har de lyst til at undersøge, hvilke rettigheder man har som forbruger. Fra den enkelte artikel kan de, hvis de har brug for det, få hjælp til at komme videre under hjælpeknappen, der giver anvisninger til det videre arbejde med den enkelte tekst. Andre vil måske gå til opgaverne for her at finde bud på, hvordan de kan indkredse emnet. Eleverne kan også selv, evt. med inspiration i Studieteknikker eller Produkter, finde en arbejdsmetode, de vil afprøve, eller finde den form, som deres udforskning skal munde ud i. Mediearkivet kan både fungere som inspiration og som del af fx en collage eller powerpoint-præsentation om emnet. På et tidspunkt, når eleverne har fornemmet materialets mangfoldighed, skal de starte deres læringsforløb. Inden skal de nok repetere de fælles mål. Det er op til dig at definere, hvordan elevernes mål og læringsforløb skal formuleres. Det er yderst vigtigt, at disse krav tilpasses den enkelte elevgruppe. Her kan ikke fastlægges fælles standarder, men nedenstående er et eksempel på krav til forløb og mål. De skal tvinge eleverne til nogle væsentlige overvejelser, som er vigtige. Projektplanen skal indeholde svar på følgende: Hvilket område er I specielt interesseret i? Hvorfor er I interesseret i dette? Hvilke værktøjer kunne I tænke jer at bruge? Hvad skal jeres produkt være? Er der specielle forhold, I ønsker at undersøge? Målene skal formuleres, så I kommer ind på følgende: Hvad I vil vide noget om – fx unges forbrug. Prøv at stille nogle spørgsmål op, som I vil undersøge – fx om hvor mange penge, unge har til sig selv hver måned, hvad de typisk bruger deres penge på osv. Hvilke tekster vil I bruge? Hvad I vil lære – fx at lave en powerpoint, der fortæller om, hvad I har fundet ud af. Hvad I vil øve jer på, når I arbejder – fx lytte til hinanden, skrive, samarbejde, lade være med at skælde ud på hinanden Elevernes projekt- og målbeskrivelser skrives ind i logbogen. Evt. kan eleverne bruge et af de allerede udarbejdede arbejdsmoduler som struktur for deres projektarbejde: Projektarbejde (7. kl. - 9. kl.) Tværfagligt gruppe-/projektarbejde Forbrug og livsstil (7. kl. - 9. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrugerlovgivning (7. kl. - 9. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og sundhed (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrugerens indflydelse (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde FDB og forbrugerrejsen (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og etik (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og miljø (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Forbrug og reklame (7. kl. - 8. kl.) Tværfagligt gruppearbejde Dage med Forbrugerrejsen Eleverne skal lære, at hver dag startes med at arbejde med deres logbog og repetere mål, forløbsbeskrivelse og referat/evaluering fra dagen før. Der laves en arbejdsplan for dagens arbejde. Eleverne skal vænnes til, at dagene skal have struktur, og de skal lære at lave grovplaner for dagens arbejde. Disse planer præsenteres for læreren. Man kan lave en disposition for dagens arbejdsplan. Eleverne kan få forskellige dispositioner - tilpasset deres skriftlige formåen og strukturelle kompetencer. En disposition kan se således ud Hvilke af dine mål arbejder du/I på at nå i dag? Hvad skal du/I lave/arbejde med? Hvad skal I gøre sammen? Hvad skal I gøre hver for sig? Skitser rækkefølgen af dine aktiviteter Eleverne arbejder med vidt forskellige aktiviteter. Nogle elever arbejder på nettet og er ved at afsøge web-adresser for egnede informationer. Andre er ved at lære at bruge et digitalt kamera,mens andre igen skriver om og finder billeder af varer, der foretrækkes af politiske forbrugere. Eleverne skal vænnes til, at ingen forlader klasselokalet uden at informere læreren. Denne information kan have karakter af en skriftlig meddelelse på en "orienteringstavle - fra elever til lærer og fra lærer til elever", eller det kan være en mundtlig aftale. Mens eleverne arbejder, kan deres projekt skifte retning, og det kan blive nødvendigt at omdefinere projektet. Men det er vigtigt og nødvendigt for disciplineringen, at eleverne lærer, at det skal aftales med læreren, hvis der ændres i projektbeskrivelsen. Eleverne skal lære at bruge hinanden i deres læreprocesser. En kammerat, der kan bruge et digitalkamera, er en lige så god konsulent/vejleder som en lærer. Og vi bliver alle klogere af at lære fra os, så det er vigtigt, at lærerne bruger tid på at præcisere elevernes forpligtigelser over for hinanden. Et godt arbejdsmiljø indebærer hjælpsomme kollegaer – også når det er skolens læringsmiljøer. Her er eleverne hinandens kollegaer. Lærernes arbejde Som lærer vil man ofte føle sig som en blæksprutte, der mangler arme - og hoveder. For at lærerne ikke oplever, at de drukner i elevhenvendelser, hvor eleverne nærmest kommer op at toppes for at få lærernes opmærksomhed, skal eleverne bl.a. læres op i at arbejde selvstændigt i grupper, at sætte mål for egne projekter og at evaluere deres arbejde. Kan eleverne ikke magte disse forhold, mislykkes det frie læringsrums pædagogik let, og lærerne vil opleve læringssituationerne som håbløse, børnene som uansvarlige, uselvstændige og egoistiske, og de vil føle sig som mislykkede lærere, der ikke har styr på noget som helst. Lærerne må arbejde bevidst på at udvikle de nødvendige elevforudsætninger - og huske på, at de ikke kommer dalende ned over elevernes hoveder, fordi de kommer i 7. eller 8.klasse. De kræver nøje overvejede og veltilrettelagte pædagogiske læringssituationer og evalueringsseancer. Har eleverne de nødvendige forudsætninger, vil lærerne opleve deres rolle i det frie læringsrum som en vejleder og sparringspartner i elevernes læringssituationer. Men det er vigtigt, at lærerne er sig deres ansvar bevidst. Det er altid lærerne, der har ansvaret for læringsforløbene og læringssituationerne. Eleverne kan blive medansvarlige, men de er aldrig eneansvarlige for deres læring. Lærerne bliver derfor ikke reduceret til konsulenter. Lærerens rolle har nok mere karakter af træner, coacher, vejleder - og måske kan læreren i forhold til de bedste og mest modne elever agere som en form for spilfordeler. Lærerne må definere deres roller i forhold til de forskellige elevers kompetencer og kvalifikationer. Kører eleverne af sporet, falder deres projekt sammen, eller farer de vild i materialets mange afskygninger, er det lærernes ansvar at få dem i gang igen. Lærerne må vejlede, rådgive, spørge, fortælle, foreslå, argumentere - og sommetider kan det blive nødvendigt at diktere. Når undervisningen "kører", vil lærerne opleve, at de får tid og mulighed for længere faglige drøftelser med enkeltelever eller grupper af elever. Fordybelsen bliver ikke kun et gode for eleverne – også lærere og elever vil i fællesskab opleve det sus, det giver, når fordybelse og refleksion bemægtiger sig læreprocesserne. Fordybelse og tænkning skaber betingelserne for en kvalitativt god læring fjernt fra udenadslære og terperi. Børn vil gerne lære, børn vil gerne blive mestre i deres egen verden - og de har mulighederne i dette materiale. For at fastholde læringssituationer, må lærerne hver dag skrive en form for dagbog. Omfanget og indholdet af dette dagbogsskriveri er op til den enkelte lærer, og det vil variere meget fra lærer til lærer, hvordan disse dagbøger vil fremstå. Følgende forhold vil være relevante at gøre sig notater om hver dag: Hvilke elever havde jeg drøftelser med i dag? Om hvad? Hvilken form for vejledning gav jeg? Hvordan modtog de min vejledning? Hvordan går det med deres projekt? Særlige iagttagelser om enkelte elever. Klassen som helhed – arbejdsmiljøet, støj, arbejdsmoral... Fælles afslutning – specielle forhold, enkelte elever. Elever, forhold, som jeg skal være opmærksom på de næste dage. Lærerteamet kan bruge dagbøgerne på deres teammøder. De er væsentlige billeder/fastholdelser af læringssituationerne, som skal anvendes både i planlægnings- og evalueringsøjemed. Fælles afslutning og evaluering af emnet Dage med dette materiale kan få karakter af en individualiseret form for undervisning. Det er vigtigt og i tråd med dansk folkeskoletradition at fastholde fællesskabets ånd og kultur. Eleverne arbejder med samme overordnede emne, og de kan bidrage til hinandens læringsprocesser, når og hvis de har kendskab til hinandens projekter. Arbejdsdagene skal derfor have fælles afrundingssituationer. Disse afslutninger skal ikke nødvendigvis have samme omfang og samme struktur hver dag. Nogle dage, hvor der har været et godt miljø i klassen, kan man rose eleverne, fremhæve gode situationer og bede nogle elever fortælle om deres arbejde denne dag. Andre dage kan man gå mere i dybden med en fælles evaluering af dagen. Nedenstående spørgsmål kan være relevante: Hvordan har I oplevet det at være i lokalet i dag? Har der været stille? Har der været meget støj? Hvordan er der blevet arbejdet? Har der været koncentration? Har nogle været ukoncentrerede? Har nogle forstyrret? Har I fået den hjælp og vejledning, I havde brug for? Har nogle af jer set nogle andre arbejde med noget spændende, som I vil spørge til? Eventuelle efterlysninger eller forespørgsler? Man kan også bede nogle elever om at have forberedt en kort genfortælling af deres arbejde indtil nu. Eleverne skal vænnes til at skrive korte referater af deres arbejde i logbogen - for nogle kan det være en god ide med stikord. Det er ikke de lange afhandlinger, der skal fylde deres dage, men en fastholdelse af deres arbejdsdage, deres projekter, så lærerne kan følge dem, og forældrene kan få information. Sådanne referater kan evt. gives for som lektier.  Trinmål i arbejdet med Forbrugerrejsen Her kan du se en oversigt over, hvilke trinmål og fællesmål, titlen Forbrugerrejsen understøtter i fagene dansk, samfundsfag og matematik i de ældste klasser. DANSK Efter 9. klassetrin Det talte sprog Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling Det skrevne sprog - læse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resumé og notater Det skrevne sprog - skrive Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form, der passer til situationen skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende. indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikationen styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster, så det fremmer tekstens kommunikation bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, hurtigskrivning og notater. Sprog, litteratur og kommunikation Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, der passer til situationen, samt i dramatisk form søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den informationskilde, der er mest hensigtsmæssig. SAMFUNDSFAG Efter 9. klassetrin Menneske og stat Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser Menneske og samfund Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til videnssamfund give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen Menneske og kultur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive forskellige livsformer Menneske og natur Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at beskrive naturen som ressource MATEMATIK Efter 9. klassetrin Matematik i anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge behandle eksempler på problemstillinger knyttet til samfundsmæssig udvikling hvori økonomi, teknologi og miljø indgår foretage økonomiske overvejelser vedrørende dagligdagens indkøb, transport, boligforhold, lønopgørelser og skatteberegninger arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning